I teksten ”Causation and Kinds” fra Stegenga hører vi om de tre nosologiske systemer for sygdomsklassifikation. Her er der tale om det ætiologiske, det patofysiologiske og det symptombaserede. Ved det ætiologiske system ses der på årsagen til sygdommen. Der bliver i dette system skelnet imellem folk som har symptomer der indikerer på en given sygdom og folk som faktisk er syge. Symptomer kan altså i dette tilfælde ikke bruges til at konstatere en sygdom., men kan kun give et praj om en diagnose. Eksempler på disse sygdomme er infektionssygdomme. Man har altså kun den givne sygdom, hvis man f.eks. har en vis bakterie i kroppen. Det patofysiologiske system ser på den fysiske udvikling af sygdommen. Her bliver sygdommen defineret ud fra måden den agerer og underliggende fysiske mekanismer, som ligger bag sygdommen. I tekstren af Stegenga bliver bragt et eksempel op om Type-1 diabetes. Sygdommen er altså defineret som den måde kroppen agerer på og i dette tilfælde med Type-1 diabetes altså en definition af når der ikke produceres nok insulin. Til sidst har vi det symptombaserede. Her ses der på sygdomssymptomerne. Dette system bliver i dag brugt mest i psykiatrien, men er stadig under udvikling, da det er nyere end de to andre systemer. I dette system bliver der skelnet meget lidt mellem symptomer og sygdomme og kan derfor siges at være meget forskelligt fra specielt det ætiologiske system. Hoffmanns præsenterer os for de tre sygdomsbegreber disease, illness og sickness i ”Disease, Illness, and Sickness”. Disease har en relativt objektiv tilgang til sygdom og omfatter ting såsom fysiologiske og kemiske processer der ligger bag en sygdom. Her er der et fokus på ”cure”. Illness er en mere subjektiv størrelse, hvor det mere handler om oplevelsen af at være syg og de symptomer der forbindes med det. Da dette sygdomsbegreb VSK eksamen er mere subjektivt, betyder det også at den enkelte persons livshistorie og erfaringer har en større påvirkning. Sickness omfatter samfundets syn på sygdom. Dette er relateret til mange faktorer i miljøet omkring os. Sickness har betydning for hvilken behandling og hvilke rettigheder en given person kan få. I dag fokuseres medicin mest på den etiologiske og patofysiologiske model. Dvs. modeller, hvor sygdommen findes og har et navn. I vores case har vi at gøre med Amanda, som har været ude for en ulykke. Da ulykken sker, bliver hun efterfølgende udredt på sygehuset. Her får hun konstateret en hjernerystelse, hvilket ligger i det etiologiske eller patofysiologiske felt. Dermed er hun altså syg lige efter ulykken ifølge disse to nosologiske systemer. Efter 5 måneder har Amanda fortsat symptomer efter ulykken og hun føler at det påvirker hendes hverdag. Her kommer vi altså over i en mere symptombaseret del af det nosologiske system, da der ikke ses nogen indre blødninger eller kraniebrud ved MRscanningen. Man kan også relatere Amandas case til begreberne ”disease, illness og sickness” For det meste indgår de tre sygdomsbegreber i en triade, som skaber dynamik. Ved et klassisk sygdomsforløb – vi kan eksempelvis bruge Amandas situation med hjernerystelsen som eksempel. Først vil man gå til lægen med symptomer altså illness. Herefter bliver man udredt og får konstateret en sygdom altså disease. Da hjernerystelse er accepteret og man opfattees som syg i Danmark vil man hermed kunne få behandling og forskellige rettigheder – dette er altså et eksempel på sickness. I vores tilfælde med Amanda kan vi se at denne triade ved et klassisk sygdomsforløb ikke passer ind i hendes tilfælde efter 5 måneder. Amandas situation kan sammenlignes med sygdomsbegrebet illness, da hun oplever belastningssymptomer. Her går det galt for Amanda, da hun ikke får konstateret en sygdom, da der ikke ses somatiske tegn på sygdom. Der kan altså kun registeres en sygdom eller belastning ud fra Amandas udsagn. Dette kan også perspektiveres til det symptombaserede system, som også bygger på en subjektiv tilgang til begrebet sygdom. Siden at der ikke findes nogen disease for Amanda påvirker dette samfundets tanker om VSK eksamen Amandas tilstand i en negativ retning. Amanda får altså ikke de samme rettigheder i jobcentret, som hun måske ville have fået, hvis der kunne fremvises en sygdom. Om Amanda er syg, kommer an på hvilke briller man tager på. Hvis vi først og fremmest kigger på det ætiologiske og patofysyiologiske system samt sygdomsbegrebet disease, så vil Amanda ikke bliver kaldt syg her efter de 5 måneder. Hun ville dog være kaldt syg efter ulykken skete grundet sin hjernerystelse. Hvis man i stedet kigger ned i de mere subjektive systemer såsom det symptombaserede og illness-begrebet vil det være en anden snak og Amanda vil i disse tilfælde beskrives som syg her efter de 5 måneder, da hun har symptomer. Den biopsykosociale og den forenklede sygdomsmodel for funktionelle lidelser er begge mere avancerede end den biomedicinske, da disse illustrerer at der kan være flere ting som spiller ind for en sygdom. I disse to modeller tages der både hensyn til biologiske, psykologiske og sociale faktorer. Hvis vi kigger på Den forenklede sygdomsmodel for funktionelle lidelser kan vi se hvilke faktorer som kan spille ind for at vedligeholde. Vi hører i casen at Amanda går meget op i at gøre tingene godt og har altid høje forventninger til sig selv. Dermed kunne en vedligeholdende faktor i hendes tilfælde være hvis hun føler at hun er kommet bagud grundet hjernerystelsen og det fysiske og emotionelle traume som hun har oplevet. Det kan få hende til at tænke negativt og ikke føle at hun er god nok til de ting hun gør. En anden faktor for at der stadig er symptomer kan være omverdens påvirkning og samfundets negligering af hendes problemer. Både hendes leder og en sagsbehandler på jobcentret afviser hende og hun føler ikke hun bliver taget alvorligt. Dette er en klar påvirkning som kan have betydning for det videre sygdomsforløb. Viser sygdom som objekt. Her kan vi se at Amanda vil ligge i kategorien (2), hvor det kun er ud fra udsagn at Amanda kan karakteriseres som syg. Denne figur giver altså en ide om hvordan den biomedicinske model kan give problemer, da der objektivt ses som om der ingen Jeg tager udgangspunkt i figur 10.3 Forenklet sygdomsmodel for funktionelle lidelser Prædisponerende faktorer er til stede inden sygdomsdebuten og er med til at medføre en øget risiko for at udvikle funktionelle lidelser. Det er altså faktorer som kan gøre dig mere sårbar såsom tidligere sygdom, gener og social indlæring. Disse faktorer er ikke ensbetydende med at du får en funktionel lidelse, men er altså med til at forøge sandsynligheden for dette. Udløsende faktorer er grunden til at der kommer en sygdomsdebut. Dette kan være en somatisk sygdom, et traume enten psykisk eller fysisk eller langvarig belastning, som altså alt sammen kan være med til at skubbe sygdommen i gang. De vedligeholdende faktorer er de faktorer som efter sygdomsdebuten skaber en vedligeholdende effekt og i sidste ende kan gøre sygdommen kronisk (Bodily distress syndrom). Dette kan være problemer kognitivt altså eksempelvis tankegangen, en forkert sygdomsadfærd etc., som kan bidrage til at sygdomsforløbet bliver forlænget. Hvis man eksempelvis har en dysfunktionel sygdomsadfærd kan dette bidrage til at de somatiske symptomer varer længere tid end de ellers ville. 2.c Amanda virker som om hun har en fungerende familie og at hun er glad. Arv kan spille ind i forhold til prædisponerende faktorer for funktionelle lidelser, men vi ved ikke om Amanda har tidligere sygdomme. Vi ved dog at Amanda psykologisk har nogle faktorer der godt kunne styrke de prædisponerende faktorer. Amanda er perfektionist og stiller høje krav til sig selv. Dermed kan sygdomsdebuten ramme hende hårdere, da det er normalt ikke at kunne præstere på højeste niveau lige efter en hjernerystelse. Den udløsende faktor er i dette tilfælde med Amanda ulykken på arbejdspladsen, som både kan have givet hende et fysisk traume og et emotionelt traume. VSK eksamen En vedligeholdende faktor kan være den sårbare position Amanda er i siden at hun ikke føler at hun bliver taget alvorligt med hendes sygdom. En anden vedligeholdende faktor kan være at Amanda ikke føler sig ved godt mod på arbejdspladsen. Disse to faktorer bidrager altså til negative tanker, som kan være med til at forstærke de somatiske symptomer som Amanda har. Hvis Amandas sygehistorie efter de 5 måneder bliver behandlet med den biomedicinske model ville det være svært at behandle hende, da der ikke kan detekteres en sygdom i hendes krop. Den biomedicinske model tager kun højde for den biologiske del ”uden at inddrage de psykologiske og sociale processer, der også indgår i det menneskelige liv”( Friis-Hasche, kap. 1 i Friis-Hasché, p. 36, Stroebe, 2005. Hvis man i stedet behandlede Amanda ud fra den biopsykosociale model ville hun højst sandsynligt behandles for en funktionel lidelse, som består af flere forskellige behandlingsmetoder såsom psykologisk behandling, fysisk genoptræning og medicinsk behandling. Dermed tager man altså både højde for den biologiske side, men også for den psykologiske.